TESTAMENTE

Der er rigtig mange gode grunde til at oprette et testamente. Det kan være, at du ønsker at sikre din samlever eller ægtefælle bedst muligt, du ønsker at forebygge konflikter mellem arvingerne, du ønsker at træffe bestemmelse om båndlæggelse og/eller særeje vedr. arven for dine arvinger, du ønsker at begunstige en velgørende forening, du ønsker at træffe beslutning om bobestyrerbehandling, eller noget helt andet.

Advokatfirmaet Højbjerg anbefaler, at du rådgiver dig grundigt med en advokat med speciale i familie- og arveret, så du sikrer dig, at testamentet udformes korrekt i forhold til netop din situation.

De fleste kan med fordel oprette et testamente, også selv om man er gift og kun har fællesbørn. I den situation vil man kunne sikre, at den længstlevende får mest muligt, sådan at børnene først arver, når længstlevende er død. Der kan være mange fordele ved at undlade at sidde i uskiftet bo. Herudover er der mange situationer, hvor det er vigtigt, at man opretter et testamente. Læs mere nedenfor.

Kontakt Advokatfirmaet Højbjerg på tlf. 70 11 43 00, pr. mail post@advokathoejbjerg.dk eller via kontaktformularen for en uforpligtende drøftelse af, om du har behov for at oprette et testamente.

Hvis du ønsker at begunstige en velgørende forening, kan du læse om mulighederne på www.detgodetestamente.dk.

ARVINGER EFTER ARVELOVEN

Det er arveloven, der bestemmer, hvordan arven efter dig skal fordeles. Arveloven opdeler arvinger i arveklasser. Klasserne viser, hvordan dine slægtninge arver, hvis du ikke har oprettet testamente.

1. arveklasse: Ægtefælle og børn

Hvis der både er ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene arver tilsammen den anden halvdel, som deles lige mellem dem

2. arveklasse: Forældre og sæskende

Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver dine forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde, arver vedkommendes eventuelle øvrige børn – dine søskende. Er begge forældre døde, arver deres børn – det vil sige afdødes søskende og halvsøskende. Lever en af afdødes søskende ikke længere, arver vedkommendes efterkommere.

3. arveklasse: Bedsteforældre, onkler og tanter

Er der heller ikke forældre, søskende eller søskendebørn, arver dine fire bedsteforældre hver en fjerdedel. Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn.

Der er vigtigt at bemærke, at en samlever ikke indgår i arveklasserne. Det betyder, at ugifte samlevende ikke arver hinanden. Læs mere under Ugifte samlevende nedenfor.

TVANGSARV

Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger. Ved udtrykket livsarvinger forstås dine børn, børnebørn, oldebørn, osv.

Disse arvinger kan man ikke gøre arveløse. Ifølge arveloven er det dog kun 25% af den arvelod, som tilkommer dine livsarvinger og din ægtefælle, der er tvangsarv. De øvrige 75 % af arven kan du selv bestemme over i et testamente. Man kan fx forøge ægtefælles arv, foretage en skævdeling mellem livsarvingerne, begunstige et andet familiemedlem eller en velgørende forening eller en helt anden.

ÆGTEFÆLLE

Som nævnt ovenfor kan ægtefællen sidde i uskiftet bo, hvis I kun har fællesbørn. Det kan imidlertid fastholde ægtefællen på en sådan måde, at ægtefællen ikke har fri rådighed over boet og ikke kan gifte sig igen. Endelig har det nogen skattemæssige konsekvenser at sidde i uskiftet bo. Det anbefales derfor, at der oprettes et testamente, hvor der testeres mest muligt til den længstlevende ægtefælle. Det giver muligheden for at vælge, idet ægtefællen fortsat kan vælge at sidde i uskiftet bo.

Har I hver især børn og måske også fællesbørn, kan I som udgangspunkt ikke sidde i uskiftet bo, og det er derfor særligt vigtigt, at der oprettes et testamente. Ellers vil ægtefællen skulle udrede et større beløb til førstafdødes børn. Det kan betyde, at ægtefællen ikke kan bebeholde hus m.v.

UGIFTE SAMLEVENDE

Er I ugifte samlevende, arver I ikke automatisk hinanden. Det gælder uanset, hvor længe I har levet sammen.

Hvis I har børn sammen, betyder det, at børnene arver alt efter hver af forældrene. Konsekvensen kan være, at den længstlevende af jer kan få problemer med at blive boende i familiens bolig, når førstafdødes børn eller førstafdødes forældre, hvis der ikke er børn, vil skulle arve alt efter førstafdøde.

Som ugifte samlevende bør man altid overveje, om man ønsker at arve hinanden. Ønsker man det, skal man oprette testamente.

Ugifte samlevende har mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, hvor man stiller hinanden som ægtefæller med fuldstændigt særeje. Den længstlevende vil således kunne modtage 7/8 af førsteafdødes formue.

For at oprette et udvidet samlevertestamente kræver det, at I kan indgå ægteskab. Det vil sige at ingen af jer må hensidde i uskiftet bo eller være gift. Derudover er det en betingelse for at arve i henhold til et udvidet samlevertestamente, at I på tidspunktet for dødsfaldet bor sammen og enten

1) har, har haft eller venter barn eller

2) har boet sammen de sidste 2 år.

I det udvidede samlevertestamente kan der tillige tages højde for situationen, hvis i senere bliver gift, sådan at i også efter at være blevet gift, arver mest muligt efter hinanden, mens børnene kun arver deres tvangsarv ved førstafdødes død.

ÆGTEPAGT

En ægtepagt er en aftale, der er indgået mellem jer som ægtefæller om, hvilke dele af jeres formue, I ønsker delt ved skilsmisse og død. Vi har stor erfaring med at oprette ægtepagter. Hvis der er bestemte aktiver eller værdier, som I ikke ønsker at dele ved separation/skilsmisse og/eller død, skal der oprettes en ægtepagt om særeje. Ægtepagten kan også bruges til at sikre hinanden i tilfælde af dødsfald, således at der tilgår længstlevende mest muligt.

Endvidere kan I ved en ægtepagt indgå aftaler om deling af jeres pensionsopsparinger.

En ægtepagt skal underskrives personligt af jer begge og tinglyses i Personbogen for at være gyldig. Det frarådes, at I selv udarbejder en ægtepagt, idet der er temmelig komplicerede regler for, hvad man kan aftale i en ægtepagt, ligesom konsekvenserne af en ægtepagt kan være uoverskuelig for jer.

Hvis I udarbejder en ægtepagt uden advokatbistand, risikerer I, at aftalen bliver ugyldig, eller at aftalen får en anden virkning end tilsigtet.

HVORNÅR KAN EN ÆGTEPAGT VÆRE RELEVANT

En ægtepagt skal tilpasses jeres konkrete situation. I følgende tilfælde skal I særligt være opmærksomme på, at der skal oprettes en ægtepagt:

• hvis en af jer har en betydelig gæld
• hvis der er stor forskel i størrelsen af jeres formuer
• hvis en af jer har udsigt til udbetaling af en større arv fra forældre eller andre
• hvis en af jer ejer en selvstændig virksomhed eller et selskab
• hvis I ønsker at dele jeres pensioner lige i tilfælde af skilsmisse
• hvis I har børn fra hver jeres forhold, og I ønsker at sikre hinanden bedst muligt
• hvis I ønsker, at jeres børn skal arve mest muligt i stedet for at I arver hinanden

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt I skal oprette en ægtepagt, opfordres I til at henvende jer. Under en gratis indledende telefonsamtale, vil vi som regel kunne vurdere, om I har brug for en ægtepagt.

DET GODE TESTAMENTE

Vi samarbejder med Det Gode Testamente. Det Gode Testamente er et samarbejde mellem 33 velgørende organisationer, der er gået sammen for at gøre det nemmere for dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed. På www.detgodetestamente.dk kan du få inspiration og viden samt læse om muligheden for at få tilskud til oprettelsen af testamentet.